Korks egenskaber


Korkegens bark har en unik porøs struktur, som er opbygget af småbitte celler. Hver celle har form som en 14-sidet polyeder, og det indvendige cellerum er helt fyldt med en luftlignende gasformig blanding. Korkens egenskaber stammer naturligt fra de ekstremt stærke, fleksible, vand- og lufttætte cellemembraners struktur og kemiske sammensætning.
Eftersom ca. 89 % af barkens væv består af gasformigt stof, er korks massefylde meget lav, i størrelsesordenen 0,12 til 0,20, hvilket forklarer det enorme misforhold mellem materialets volumen og vægt.

Korks unikke og værdifulde egenskaber omfatter følgende:

Lightness Lethed:
Kork er let og flyder oven på vand. I tusindvis af år har det været materialets mest tydelige og efterspurgte egenskab. Kork har været brugt i forbindelse med fiskeudstyr siden oldtiden.
 
Elasticity Elasticitet og spændstighed:
Cellemembranerne i kork er meget bøjelige, hvilket gør materialet både komprimerbart og elastisk. Det betyder, at det vender tilbage til sin oprindelige form efter at have været udsat for tryk. Denne og andre egenskaber forklarer, hvorfor kork er blevet et uundværligt materiale til fremstilling af flaskepropper.
Disse fysiske kvaliteter betyder, at kork kan tilpasses perfekt mod flaskehalsens væg. Når kork udsættes for kraftigt tryk, presses gassen i cellerne sammen, hvorved deres volumen reduceres betydeligt. Når trykket udløses, genvinder korken straks sin oprindelige form og volumen, og der er ingen tegn på, at den har været udsat for nævneværdig deformation.
 
Impermeability Uigennemtrængelighed:
Indholdet af suberin (en kompleks blanding af fedtsyrer og tung organisk alkohol) gør kork uigennemtrængelig for både væske og gasser. Disse egenskaber betyder, at det ikke går i forrådnelse. Det er derfor et af de bedste tætningsmaterialer, der findes.
 
Insulation and fire retardant qualities Isolerende og brandhæmmende egenskaber:
Korkens værdi øges yderligere af den lave ledningsevne for varme, lyd og vibration. Det skyldes, at indholdet af gasformige stoffer er forseglet i bittesmå, uigennemtrængelige rum, der er isoleret fra hinanden af et fugtbestandigt materiale. Det betyder, at kork er et af de naturlige materialer, der har den allerbedste isoleringsevne, både når det gælder varme og lyd.
Kork er også et naturligt brandhæmmende materiale: Det spreder ikke flammer og frigiver igen giftige gasser under forbrænding.
 
Resistance Slidstyrke:
Kork er særdeles slidstærkt og har en høj friktionskoefficient. På grund af cellestrukturen påvirkes det mindre af slag eller friktion end andre hårde flader.
 
Hypoallergenic properties

Allergivenlighed:
Eftersom kork ikke absorberer støv, bidrager materialet til at beskytte mod allergi, og det udgør ingen risiko for allergikere. Der har også en uforanderlig opbygning, som sikrer effektivitet.