| CKork er den yderste bark på korkegen, Quercus Suber, som hovedsagligt vokser i Middelhavsområdet. Barken er plantevæv, som består af en sammenhobning af celler fyldt med en gasformig blanding, der minder om luft, og som er beklædt med lag af skiftevis cellulose og suberin. Korks elasticitet kombineret med, at den er så godt som uigennemtrængeligt, gør den til et perfekt materiale til flaskepropper, gulvfliser, isoleringsplader, opslagstavler og lignende produkter. På grund af vandtætheden anvendes kork på højteknologiske anvendelsesområder, bl.a. i bilmotorer, spærremekanismer og på startbaner i lufthavne. I rumfartsindustrien har kork været anvendt som varmeisolerende materiale i rumsonder. | |
Kork har været anvendt som råmateriale helt tilbage til fønikerne og oldtidens Grækenland. Kork blev verdenskendt som en effektiv prop i vinflasker. Faktisk er kork det eneste materiale, som udgør en perfekt forsegling under vinens modning.
I dag er kork en værdifuld ressource for Portugal og udgør et af landets vigtigste eksportvarer.
| Skove med korkeg dækker ca. 2,5 millioner hektar i Middelhavsområdet, og størstedelen findes i 7 lande: Portugal, Algeriet, Spanien, Marokko, Frankrig, Italien og Tunesien. Træet har en levetid på 250-350 år. En korkeg skal være 20-25 år, før der kan høstes kork fra den første gang. Korken fra den første høst kaldes jomfrukork og har en hård og uensartet struktur. Når jomfrukorken er fjernet, begynder et nyt lag kork at vokse frem. Det første af disse lag, som høstes efter 9 år, kaldes sekundær kork, og kork høstet efter denne anden høst kendes under sit portugisiske navn: amadia. |
|
Et typisk træ giver flere hundrede kilo kork ved hver høst og lever i mange generationer. Barken skrælles af træet i sektioner af højt kvalificerede folk ved hjælp af specialøkser. Det er et traditionelt håndværk med en tradition, der går mange hundrede år tilbage.
Kork høstes på bæredygtigt grundlag, og træet skades ikke på nogen måde under fjernelsen af barken. Barken vokser frem igen med en glattere struktur efter hver høst. En korkeg kan sagtens høstes 20 gange over sin levetid, hvilket gør kork til en ægte uudtømmelig naturressource.
Der plantes nye plantager med korkeg hvert år for at sikre at produktionsniveauet opretholdes. Korkeg må ikke fældes eller fjernes uden myndighedernes tilladelse, og sådanne tilladelser gives kun sjældent.
Portugal, som producerer mere end 50 % af al kork i verden, her været særlig omhyggelig med at beskytte denne værdifulde ressource. De første portugisiske love, som beskytter korkegen, kan dateres helt tilbage til det 14. århundrede. I begyndelsen af det 20. århundrede blev det ulovligt at fælde korkeg med undtagelse af ekstraordinær udtynding eller fjernelse af gamle, ikke-produktive træer.
Set i sammenhæng med den voksende miljøbevidsthed er korkegen det eneste træ, hvis bark kan regenerere sig selv efter hver høst – således at træet forbliver uskadt. Det er et ægte fornyeligt miljø.
