Mere om kork
Kork er barken fra et egetræ med det botaniske navn QUERCUS SUBER. Træet er stedsegrønt og vokser kun i områder langs Middelhavet. Portugal står for ca. 50 % af verdens korkproduktion, Spanien for 25 % og resten stammer fra Algeriet, Frankrig, Marokko, Italien og Tunesien.
Allerede år 2500 f. Kr. anvendte man i det gamle Ægypten kork til flydere ved fiskeri. De gamle grækere brugte også kork til fremstilling af fiskebøjer, sandaler og propper til beholdere med vin og olivenolie.
Erobreren Alexander den Store var efter sigende én af de mange historiske personer, som brugte kork. Det siges, at et stykke kork en gang reddede ham fra at drukne, da han krydsede en oprørt flod.
Romerne brugte kork til hustage, bistader, skibe og damesko.
I 1600-tallet tog en fransk munk ved navn Dom Pérignon et gigantisk skridt i retning mod den moderne, udbredte brug af kork som prop i vinflasker.
I det 20. århundrede var kork det eneste organiske stof, man bragte med på rejser til Mars, hvor det blev brugt som varmeisolerende materiale i Viking-rumsonderne.
Et naturligt "grønt" produkt
I disse tider med voksende bekymring for miljøet er korkegen det eneste træ, der kan gendanne sig selv efter hver høst. Korkbarken fjernes på to tredjedele af træet. Korken høstes første gang, når træet er ca. 20 år gammelt. Et tyndt lag af en beskyttende indre bark giver korkegen den unikke evne til at overleve og gendanne sig selv efter afbarkningen. Afbarkning kræver stor kunnen, eftersom den indre bark ikke må beskadiges. Der bruges en specialfremstillet økse til afbarkningen.
Den første bark, som fjernes fra træet, kaldes jomfrubark. Den har en meget uregelmæssig overflade og en grålig farve. Denne bark er velegnet til malning til forskellige små kornstørrelser, som kan bruges til korkisolering og tilsætning i sammensatte materialer. Interessant nok er kork også blevet et meget populært materiale til fremstilling af dekorative genstande.
Efter den første korkhøst fjernes barken kun fra træet hvert 9. år, indtil korkegen er ca. 150 år gammel. Derefter erstattet træet af et langt yngre. Den bark, som vokser frem, når jomfrubarken er fjernet, kaldes refugo-bark. Den ser helt anderledes ud og har en meget glattere overflade og en brun farve. Den første høst af refugo-bark bruges især til malning. De efterfølgende høstninger giver kork i en bedre kvalitet med færre og tættere porer (korn). Størstedelen af korken fra disse efterfølgende høstninger bruges til produktion af korkpropper eller andre produkter, som kræver et finere udseende.
Efter høsten ligger barken i skoven i nogle dage, hvor den tørrer og eventuel inspiceres af potentielle købere. Det er ikke nogen let opgave at købe korkbark, eftersom kvaliteten ikke blot varierer fra skov til skov, men også fra træ til træ. Selv det enkelte træ kan producere kork af forskellige kvaliteter afhængig af det sollys, det udsættes for.
På fabrikken koges refugo-barken, så det bliver nemmere at fjerne det yderste træede lag og for at gøre barken mere elastisk, så den nemmere kan flades ud. Derefter sorteres barken i forskellige tykkelser, som igen sorteres i forskellige kvaliteter. Disse forskellige kvaliteter afgør salgsprisen og/eller korkens egnethed til forskellige produkter.
Kork er et naturprodukt med bemærkelsesværdige og unikke kvaliteter, som ikke findes i noget andet naturmateriale. En kubikcentimeter kork består af ikke mindre end 12 millioner tæt indkapslede luftceller, som hver har en diameter på 2,5/1000 mm. Hver mikroskopisk celle har 14 sider, hvilket betyder, at der stort set ikke er noget tomrum mellem cellerne.
Det er denne egenskab, der giver kork den bemærkelsesværdige elasticitet og evne til at gendanne sin oprindelige form, når det har været presset sammen.